I dag for 22 år siden…..

Som overskriften siger så er det for 22 år siden en helt speciel dag for mig , den dag min dejlige søn kom til verden, idag kl 03.15 sad jeg ude på modtagelsen på sygehuset og ventede på jordemoderen, og min mor ringede til sønnikes far og fortalte ham at det var nu det var ved at ske, om han ville komme og støtte men nej…. Det havde han jo så også fortalt mig at han ikke ville, han ville bare vente hjemme hos ham selv… så min mor blev hos mig i hele det forløb der nu kom til at ske for mig indtil sønnike tittede ud på denne store verden kl 13.20 søndag den 17 marts 1991.

Efter mange og lange veer fik jeg taget vandet ved 11 tiden og nu begyndte de der tunge dybe veer der bare hamrede i min krop, jeg havde bestemt mig til ikke at sige av og det holdt stik… jeg sagde en masse andet i stedet… ved 12 tiden fik jeg vist fremstammet noget i retning af at jeg altså pressede NU og så skete der ting og sager…

Jordmoderen nr 2 som er den sødeste kvinde jeg erindrer om den dag, fik gelejdet mig ind i det rum jeg skulle føde på, skubbet mig over på den briks jeg skulle ligge på, stukket mig en sækkepude i ryggen dvs den endte i nakken på mig… Så jeg ikke kunne trække vejret ordenlig igennem, sygeplejeeleven fik fremstammet et ønske om at blive hos mig og det fik hun selvfølgelig lov til, hun havde ellers fri, så hun var ekstra på stuen der vist var fyldt nok op….

Min mor på den ene side, min veninde på den anden, en til hver af mine ben, jeg orkede ikke holde dem mere, og så måtte jeg ikke presse næ nej…. og pludselig så skulle jeg presse … jeg kan huske jeg fik snerret af dem om de da for pokker ikke kunne bestemmme sig.. . jow jow ikke nemt at være personale og fødende den dag..

Og alt imens solen skinnede fra en skyfri himmel så dukkede det bette pjevs op , og mor her smeltede helt og aldeles , jeg kunne slet ikke se ham ordentligt, men hørte min mor sige med gråden i stemmen at det var blevet en dreng, min egen stemme sige at så fik jeg jo ret og så fik jeg ham i armene…. og jeg knuselskede ham vildt og inderligt.

Så idag for 22 år siden blev du født ud i denne brutale verden, du fik den foræret på godt og ondt, og du har klaret det så flot sønnike… Jeg elsker dig så højt, jeg er her altid og når jeg engang ikke er det mere så håber jeg at du kan erindre mig som det menneske der gjorde både sin pligt overfor sit barn men også som din ven og opdrager, jeg håber at du når alt du ønsker søn, at du får dit liv lagt i den rille du ønsker dig…. og at du får et dejligt liv sammen med nogle du elsker og holder af…

Men vid at jeg vil altid bo i dit hjerte, i din erindring som hende din mor som bare elskede dig så højt….. Hjertelig tillykke med fødseldagen søn… må den blive lys og lykkelig som den plejer at være det….. Må alt godt følge dig på din vej gennem resten af dit liv…

Hilsen din mor…

Sønnike

Sønnike

Kreta i juni…

Ferie 2 juni – 10 juni 2012 Kreta´s vestside

Min gode ven og jeg skulle af sted til Kreta den 2 juni kl. meget tidligt om morgenen, turen var en gave til mig i anledning af min kommende 55 års dag i oktober, og indrømmet jeg vil da meget hellere på en god ferie end at have en gave… :-).
Vi landede i Chania´s lufthavn på Kreta den 2 juni ved 11 tiden lokal tid, de er en time foran så dette r til at føle på. Vi kom let og hurtigt gennem told og ud til bagagerummet hvor kufferterne kom ret kvikt, det er ellers ikke normen … men vi var glade og smuttede ud og over til biludlejningen for at hente den bil min ven havde lejet for hele perioden.
Og af sted det gik, af kendte veje rundt om ”vores” Shell tank og af sted ud af strandvejen til vores Hotel Menia som ligger ude i det skønne Plantanias, vi er bekendt med området fra tidligere ferier så ikke noget problem med at finde rundt heldigvis da. Shell tanken er en gammel joke som opstod da vi sidst var dernede og blev ved med at køre forkert så vi mødte den samme Shelltank adskillige gange… det har vi drillet hinanden med, og nu er det blevet en slags mantra sagt i sjov.. :-)

Installeret og udpakket skiftede vi tøj og smuttede ned i hotellets restaurant for at få lidt frokost, ikke den store succes desværre, for maden svømmede i olie… men vi fik da spist og drukket en øl og så holdt vi en siesta, vi havde været meget tidlige oppe, dvs jeg havde endda slet ikke sovet så vi var lidt trætte og det var varmt trods at det blæste lidt… Nå men madens skuffelse var til at overse, vi skulle kun spise morgenmad på hotellet og det var fint og enkelt… så det var godt nok.

Om aftenen tog vi ind til Chania og fik lidt mad, og slentrede ned af de hyggelig små stræder og gader og efter en lang og dejlig dag kørte vi hjem til vores hotel for at få en enkelt drink eller 2… så vi kunne sove godt…

Og udover at møde en god veninde der er bosat på Kreta, så kørte vi rundt på må og få, vi fik set nogle af de skønne steder vi ikke havde set, små fiskelejer, små havne, restauranter med lækker mad, samt naturligvis et par af turiststederne… Vi fik gennemtrasket Chania og kigget i andre små stræder end vi plejer, spist steder vi ikke havde været før … helt igennem hyggeligt.

Min gode ven tog på en cykeltur på ca 28 km … de var 6 der skulle af sted på turen og de blev kørt op på et bjerg og skulle så cykle ned igen af små stier og veje…. En tur som min ven bare nød. Næste dag tog vi ud i nærheden af Kissamos og udså os en lille men hyggelig restaurant, som lå i nærheden af den tur min ven havde været på. Så jeg fik set lidt af turen på en måde…. En lang meget smuk tur gennem Kretas smukke natur, hvor alt er så flot grønt endnu. Og luften er gennemsyret af timianens gennemtrængende duft sammen med andre krydderiers dufte og gedernes brægen rundt omkring. Oliventræernes smukke sølvgrønne blade lyser op i solen lys og de gamle oliventræer maner til besindighed og ro…..

På vores sædvanlige tur ud til Agia Triada Klosteret, som ligger lidt nord for Chania by, møder vi også marker på ræd og række med oliventræer, bistader, og citrustræer fyldt med spæde frugter, samt marker med krydderier der dufter lifligt i næsen. Når man når ud til klostret, så skal man huske at tage lidt tøj på, dvs lange bukser/nederdel og langærmede bluser man må ikke blotte sig i herrens hus i de katolske og græskkatolske lande, sådan er det bare og naturligvis gør man hvad de beder en om, hellere selv have tøj med til at tage på, end at blive tilbudt en nusset sjalsagtig bluseting …

Inde i klostret får jeg altid en følelse af gudelighed, jeg bliver overvældet af den følelse hver gang og føler mig lidt renset på sjæl og legeme når jeg er ude i solen igen, jeg tænder et lys for mine afdødes sjæle og beder en lille bøn, spørg mig ikke hvorfor …for jeg ved det ikke… Men jeg har det godt bagefter og det er vel vigtigste synes jeg. Jeg handler så altid lidt cremer, sæber og olivenolie inde i museumsbutikken på klosteret, så er jeg med til at bidrage til klostrets munke og præster kan restaurere de ikoner de er berømte for at reparere. Samt er med til at holde gang i deres olivenhandel, de høster selv deres oliven præsterne og presser olien som de så sælger, den olie er så vidunderlig smager af noget og jeg har altid et par liter med mig hjem.

I år var vi også en tur nede sydpå, ned til en vidunderlig lille by hvor vi traskede lidt rundt, og så på gadens små butikker, samt spiste frokost på en hyggelig lille havnerestaurant, da vi kørte derfra fik vi en skøn lille havn at se, hvor vandet er så blåt så blåt. Lignede næsten et Bounty land som man fik en stor lyst til at hoppe i. Som man kan regne ud så vi meget smuk natur på vores ture rundt på Øen…. Det er en lise for sjælen synes jeg, man får set så meget andet end herhjemme og det giver mig en vidunderlig følelse af frihed, samt det virker forfriskende på mit sind og krop.

Alt i alt var det en dejlig ferie som jeg håber kan gentages snart igen….

Den lille havn nede sydpå, som lignede det rene Bounty land.

Vores Hotel´s pool og restaurant indgang.

Trappen op til Agia Triada Klosteret som liger lidt nord for Chania

Chania havnefront ved 20 tiden, lige der hvor tusmørket kommer snigende og natten sænker sig stille over øen.

Tilbageblik…. til dengang i halvfjerdserne

Tilbageblik …. Dengang i halvfjerdserne
Forleden dag sad jeg og tænkte på det der var engang, jeg kom til at tænke på min ungdom og på alt det jeg lavede dengang, de ting jeg oplevede, og de ting jeg gjorde…. Og naturligt kom jeg til at tænke på dig…. Min allerførste kærlighed… Jeg fik lyst til at skrive min erindring om dig ned….

Jeg var 16 år da jeg så dig første gang, jeg var på besøg hos min barndomsveninde, vi mødtes altid hos hende et par gange om ugen alle os dengang, og så var der gang i tepotten, smøgerne og snakken gik på kryds og tværs. Vi var vel en 6-8 stk. der samledes i hendes kælderværelse hos hendes forældre, og hende og jeg havde kendt hinanden siden jeg var omkring en 6 år gammel og var nytilflyttet på den vej hun boede i Helsingør.

Mine forældre byggede deres hus selv dengang i starten af tresserne, og min morfar og mormor bede foran os i deres hus og vi bagved i vores, det var arkitekttegnede huse og hjemmebyggede med hjælp af en murermester, mine morforældre byggede ikke deres hus selv men mine forældre gjorde… pengene var jo små dengang, jeg kan huske den glæde det var at flytte ind i et nyt hus og bare sige mit mit mit om alting på mit nye værelse som var fyldt med nye møbler og ting… det var jeg ikke vant til ellers.
I oktober ´63 døde min morfar og min mormor besluttede at blive boende i sit hus, mine forældre og min mormor fik en slags sammentømret kollektiv familieforhold, men med privatliv hver for sig, og alligevel rendte vi ud og ind hos hinanden….

Det var en sjov tid dengang, min bror blev født i ´66 og i ´71 blev mine forældre skilt, så vores hus skulle sælges.
Jeg fraflyttede vores vej sammen med min far, min mor var flyttet nogle måneder før. Og jeg så ikke min barndomsveninde så meget som ellers, men vi bevarede kontakten og sås så tit vi kunne .

I 1973 gik jeg ud af skolen og kom i lære, min veninde gik stadig i skole og vi fik begge nye venner, men stadig sås vi og råhyggede sammen, og en af de nye venner var dig… ja dig min skat som jeg faldt for næsten med det samme, men jeg troede du kom sammen med min veninde, så jeg holdt mine følelser for mig selv. Ville ikke genere jer eller på nogen måde såre nogen.
Vi fulgtes tit om aftenen når vi skulle gå, du skulle til byen og nå dit tog til Dronningmølle og jeg skulle bare nogle veje væk for at komme hjem, så vi skiltes på en bestemt vej og sagde pænt farvel med skulderklap og smil, men en aften bad du om lov til at følge mig hjem, og det fik du med glæde…. Vi snakkede meget og du nåede ikke dit tog, men var ligeglad, du kunne vist nå en bus mener jeg, så vi sagde farvel og du gik.

Næste gang vi sås var igen hos min veninde, og vi smilede tit til hinanden, vi kiggede i hinandens øjne når vi kunne, ja der var vist elektricitet i luften og amorinerne fløj frem og tilbage så da tiden var til vi skulle gå, ja så fulgte du mig igen hjem men denne gang kyssede du mig blidt, og der var jeg bare solgt, ja det var vi begge 2, jeg trak mig lidt og spurgte dig direkte om du kom sammen med hende, hvortil du svarede nej, men I var gode venner og havde forsøgt jer, men det blev ikke til noget mellem jer…. Som jeg sagde til dig jeg ville ikke blive uvenner med min veninde overhovedet, og du svarede igen at du kun var gode venner med hende. Og så turde jeg godt…. Elske dig….

Vi fortalte min veninde det næste gang og hun blev meget tavs, og da vi gik, ville jeg aftale med hende hvornår næste gang skulle være vi sås, men hun havde pludselig ikke tid, og jeg spurgte hende om det var fordi jeg kom sammen med dig, men hun nægtede det, jeg bad dig rede trådene ud og det gjorde du, for hun indrømmede at I faktisk ikke havde noget sammen, men at hun dog var forelsket i dig. Jeg ville trække mig, men du bad mig lade være….

Men hendes og mit forhold fik et knæk, et knæk som aldrig forsvandt sidenhen…. Jeg har ikke set hende meget siden dengang… Men det var hendes valg for jeg var parat til at droppe dig helt, hvis hun ville have det, men det ville hun ikke dengang, og senere da jeg fik snakket ud med hende, fortalte hun at det var hendes sårede stolthed, der fik et knæk ikke andet, men da havde hendes og mit forhold lidt døden desværre. Hun var samtidig meget stædig og hun besluttede sig til ikke kunne lide mig mere og sådan blev det så.

Men tilbage til dig og mig, vi blev et og vi elskede hinanden højt, du er stadig i mine tanker og du bor i mit hjerte, det vil du altid gøre….. Jeg elsker dig stadig min skat. Men jeg ved at der var engang og nu er nu….. så du er en bittersødt minde som jeg tænker på med stor glæde.

Da vi sprang ud med vores kærlighed var det i starten af 1974, og vi nød det så meget, jeg boede hjemme hos min mor og hun elskede dig højt lige fra første øjekast, du blev hendes ”søn” med det samme, ja hele min familie elskede dig med god grund. Ligesom jeg følte mig elsket af din familie, dine brødre og dine forældre, vi faldt i god jord hos vores familier gudskelov.
Du var i lære på Helsingør Skibsværft som maskinarbejder, og jeg som klinikassistent ved en tandlæge, vi mødtes hver frokostpause og snakkede sammen, aftalte hvad vi skulle om aftenen, om vi skulle noget eller bare var sammen hos mig eller dig i Dronningmølle, det svingede jo lidt, men når vi skulle på job var vi som regel hos mig.

Nogle gange når vi havde råd, tog vi i biffen, eller ud og spise, ikke dyre steder men hyggelige og med rimelige priser for os begge. Vi betalte hver vores, vi havde jo ikke råd til så meget, men vi hyggede os så meget sammen. Ellers var vi sammen med vore venner , mine i løbet af ugen og dine i weekenden, vi gik på Møllekroen i Dronningmølle hvor vi dansede natten væk, vi kørte hjem til dig og sov om natten, og tog til mig i løbet af søndagen, så vi var klar til mandagens job igen. Det var en dejlig tid vi var unge og så forelskede at det gjorde helt ondt. Dine øjnes skønhed griber mig stadig, de følger mig resten af mit liv, din stemme kan jeg ikke høre mere, men jeg kan huske din nærhed, din varme og vores kærlighed efter hinanden.

Vi var os, vi var et, vi var jorden dengang…. Sådan følte vi det vist begge og den kærlighed vi følte kom bag på os begge, men vi accepterede den ubetinget som kun unge mennesker kan.

Vi lagde mange planer for fremtiden, vi snakkede om hvor vi ville bo, vi ville giftes og vi ville have 2 børn sammen, men alt dette skulle først ske når vi begge var udlærte, og når vi havde fået sparet lidt op. Ikke at vore ønsker var dyre, men vi ville have råd til de ting vi ville. Du var det mest vidunderlige menneske jeg kendte, du sang og trallede dagen lang, du sang for mig, du grinede og pjattede og skulle hele tiden vise mig hvor meget du elskede mig, ligesom jeg viste dig hvor meget jeg elskede dig. Det var både ved ord og handling … Alle sange lavede du om og du fik maget ordene således at de passede sammen med os 2.

Du gav mig gaver i form af små ting du lavede på jobbet når du havde muligheden for det, et kors i messing, en lille fingerring af messing, som du lakeres så den ikke skulle smitte af. En blomst i cellofan, en enkelt rose osv osv….
Sidst på sommeren blev vi ringforlovet, og det var simpelthen for at vise at vi tilhørte hinanden, vise vores kærlighed, vise at vi ville os og vore familier var så glade for valg, de støttede os 100%, hvilket var så skønt. Ja vi flyttede endda sammen i en lånt lejlighed, for sådan at se om det var det vi ville, og det var det jo bare.

Lige efter vores forlovelse fandt vi ud af at du havde en brok siddende nede ved den ene testikel, og jeg bad dig gå til din læge, du skulle have den fjernet og blev indlagt i et par dages tid, da du kom hjem igen skulle du være sygemeldt i nogle uger, fordi du ikke måtte løfte noget som helst. Det var i september 1975 og jo det var hårdt at mangle dig de dage, men nu var det sådan og vi sås jo så tit vi kunne indtil du kom hjem til mig igen.

Jeg gik jo på job og når jeg kom hjem så lavede vi mad, og kørte på besøg rundt omkring, du havde i mellemtiden købt en gammel bil, så vi kom rundt. En hvid Ford tror jeg det var, hvilket mærke/årgang erindrer jeg ikke. Men den kunne køre og den kunne fragte os omkring, hvilket var det vigtigste. En dag jeg kom hjem var du lidt fraværende, vi talte om det og du fortalte at du var blevet kaldt på sygehuset dagen efter fordi der var noget i vejen med den brok, så du skulle opereres igen.

Jamen sådan var det jo bare, og du havde aftalt at du skulle være hos dine forældre bagefter, fordi det var bedst efter en ny operation, det forstod jeg jo også godt. Og som sagt så gjort, du flyttede midlertidigt hjem til dine forældre samme aften og blev akut indlagt og opereret næste dag. Efter nogle dage, jeg husker ikke hvor mange, kom du hjem igen.

Du var hos mig i weekenderne men hos dine forældre i hverdagene, der var de i mellemtiden flyttet til Hornbæk, det var noget tættere på for mig end Dronningmølle, du skulle også i noget behandling med noget indsprøjtet medicin samt nogle røntgenstråler. Endnu kendte jeg ikke til alt det ulykkelige vi skulle komme ud for, endnu var vi lykkelige og glade det var først senere at lykken blev skrøbelig.

En dag jeg var på besøg hos dig hjemme hos dine forældre, ja så skulle vi indtil naboen og drikke kaffe, din far fik sig en lur, og jeg tilbød at vække ham så kunne du hjælpe din mor ind til naboen med kaffekanden og kagerne, jeg fik vækket din far og ville gå ind til naboen, men din far ville snakke, det gjorde vi så tit, så det tog jeg som det var, og der fik den mest grusomme nyhed nogensinde…. At du havde en testikelcancer og man ikke kendte til noget mirakel, men man gjorde hvad man kunne så godt som muligt…. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, så jeg tav.

Du vidste slet ikke noget overhovedet, kun din far og jeg vidste det…. Ikke engang din mor eller din bror….. Hvorfor han valgte det sådan ved jeg ikke, men jeg formoder han ikke mente at de kunne holde til det, da din ældste storebror var død nogle år forinden ved en bilulykke, og nu du, prognosen var alt for hård … for ingen vidste jo noget som helst af lægerne. Du tabte dig en smule men havde dit gode humør og du begyndte hurtigt at arbejde igen, du kunne ikke ligge syg. Du ville i gang lynhurtigt.

Vi mente at alt var okay, jeg ved ikke om du havde en anelse, men jeg vidste dybt dybt inde i mig selv, at din far havde ret i at du blev aldrig rask mere, men jeg håbede jo så meget. Ved nytårstid skulle vi til fest sammen med dine venner og en af dem undgik mig hele tiden, jeg bad ham om at fortælle mig hvorfor og han spurgte mig om hvad du fejlede, for han synes jo at du ikke snakkede med ham om tingene mere som du plejede og troede at det var min skyld…. Men det var det jo ikke, men da jeg fortalte ham hvad du fejlede så faldt ham mig grædende om halsen og undskyldte mange gange. Jeg sagde det var okay og bad han gå ind til alle jer andre igen.

Men hvad jeg ikke vidste var, at du stod ude i bryggerset og du havde uforvarende hørt noget af samtalen, og udledt at jeg havde en affære med din gode ven og du var gal på mig, men jeg fik snakket med dig og bedt dig vente til vi kom hjem til din bror så skulle vi snakke sammen og det gjorde vi…..

Vi havde den mest svære samtale jeg nogensinde har haft …. Det sværeste jeg nogensinde skulle sige dig var jo at du skulle dø, jeg kunne jo ikke selv holde til at vide dette mere, jeg var kun 17 år gammel, alt for ung til at vide noget sådan alene. Vi græd sammen og holdt om hinanden resten af nytårsnatten og jeg mener vi fortalte din bror det, men jeg kan ikke huske det helt mere. Men vi 2 snakkede om det, du blev ved med at forsikre mig om at du ville leve og jeg troede på dig….. For jeg kunne jo ikke andet, jeg elskede dig jo så højt.

Skæbnen ville så at min gamle oldemor døde den 4 januar 1975, og mange ting blev kaotisk for mig, min sorg var stor, for jeg tror jeg fik blandet mange ting sammen, sorgen over at miste hende jeg elskede højt og sorgen over at skulle miste dig, det kunne jeg slet ikke håndtere, så mange ting gik i udu mellem os, det endte med at vi blev enige om at skilles i en lille tid og holde en pause, sådan så vi kunne finde os selv og vore følelser igen, hvad jeg ikke vidste var at sygdommen havde fået overtaget og havde slået sig på din hjerne, så du blev vred ind imellem på mig skældte mig ud, truede mig for sekundet efter at kramme mig igen. Det gjorde det hele så kaotisk og tragisk for os begge. Vi var så ulykkelige begge 2, men vi kunne jo ikke andet, dette var for hårdt for os begge både fysisk og psykisk.

Min skat du blev endnu mere syg og akut indlagt, jeg fik en besked af min kollega, hvis forlovede arbejdede sammen med dig på værftet og I gik på Maskinarbejderskolen sammen det var en tirsdag, jeg besluttede mig til at besøge dig næste dag, da jeg så havde tidligt fri, næste dag da jeg kom på job så kom vores rengøringsassistent hen til mig og gav mig et kram, jeg tænkte at konen var vanvittig. Hun græd og jeg fik så spurgt hende hvad der var galt, hun fortalte mig at du var død dagen før dvs om tirsdagen, min kollegas forlovede havde fået beskeden tirsdag inden fyraften, og jeg havde ikke telefon så hun kunne ikke ringe til mig, du døde den tirsdag, den dag jeg fik besked på du var indlagt, nu var du så død jeg var der ikke ved din side. …. Jeg vidste jo ikke besked, dine forældre som ikke skal bebrejdes, havde ikke kontaktet mig overhovedet.

Du lukkede dine øjne for allersidste gang den 4 februar 1975, en måned efter min elskede oldemors død, nu havde jeg mistet 2 mennesker som jeg elskede overalt på jorden indenfor kun en måned…. Det var ufatteligt hårdt at tænke på bagefter. Du var væk fra mig for altid…. Min sorg blev enorm .

Selvom min verden faldt sammen fattede jeg først intet, jeg opførte mig som var det ganske normalt at ens forlovede døde, så jeg gik ned og bestilte blomster, jeg opførte mig som en statue stiv og død indvendig var jeg, ingen tårer havde jeg endnu. Og da jeg kom hjem til min familie fortalte jeg sådan ganske almindeligt at du var død, min mor skreg efter mig at jeg var en kold skid, mens hun græd så tårerne trillede, men jeg forstod det jo ikke, jeg kunne ikke fatte det endnu.

Om torsdagen ringede din far så og fik sagt at du var død, under de forfærdeligste blodstyrtninger og smerter samt at du havde kaldt på mig…. Lige der tror jeg at jeg opfattede det lidt, men alligevel ikke helt. Først om lørdagen fattede jeg du ikke var mere, den dag du blev begravet ude i Hornbæk, den dag forsvandt ud af min verden i mange år efter.

Jeg kom aldrig med til begravelsen af dig, jeg havde ingen til at køre mig og være om mig, jeg var klar over at jeg ikke kunne tage alene af sted, for så var jeg hoppet ned til dig. Den lørdag kom mine tårer alle dem jeg havde til mange år efter, jeg kunne ikke græde i mange år. Om søndagen tilbød min far at han ville køre mig ud og se dit gravsted og det gjorde vi så, jeg knælede ned og kunne se dig ligge der så kold og alene ( graven var lukket til, men min fantasi kørte på overtryk) og det gjorde så ondt i mit hjerte….

Lige der knækkede min film helt og min far blev vist noget forskrækket, men han kunne intet gøre, min sorg skulle jo ud. Jeg græd som var mit hjerte bristet og det var det jo også…. jeg havde mistet dig for altid du var ikke mere af denne verden.

Nogle uger efter blev jeg ringet op af din bror, og han og hans forlovede kom ind til mig og snakkede, vi fik en meget lang snak og jeg blev tilgivet at jeg ikke var mødt op på kirkegården til din begravelse, jeg forklarede ham som tingene var, at jeg ikke havde kunne klare at se din kiste eller være der, plus jeg havde ikke nogen til at følge mig.

Han forsøgte at forstå og jeg tror han forstod det. Men jeg ved det ikke helt, jeg har ikke set ham siden til trods for at vi lovede hinanden at ses, jeg forsøgte at holde forbindelsen, men jeg ved ikke om han bare ikke kunne eller ville. I dag er grunden ligegyldig, jeg ser ham aldrig mere.

Når jeg nu kigger tilbage på mit liv, de ting jeg har gjort efterfølgende de ting jeg har set/oplevet så kunne jeg have levet det meget anderledes, men tingene blev nu engang sådan og jeg sidder nu med et liv som jeg ind imellem føler er spildt på gulvet på nogle punkter. Og på andre er vidunderlige. Jeg fik min søn som jeg elsker overalt, og ville på ingen måde undvære at have fået ham, ham ville jeg ikke have fået med dig, vi 2 havde fået andre vidunderlige børn.

Men jeg vil mene at mit liv har været fint nok indtil nu, og hvordan det bliver vides ikke, men alt taget i betragtning så kan det kun blive bedre. Intet kan vel blive værre end de år der er gået, eller blive skønnere end dem jeg allerede har oplevet. Det vælger jeg at tro på.

Med jævne mellemrum dukker du op i mine tanker, og mine minder om dig får liv igen, du smiler i mine drømme og jeg snakker med dig ind imellem. Det er 37 år siden du gik bort det 37 år siden jeg mistede dig, og alligevel lever du inden i mit hjerte og mine minder så lyslevende som dengang.

Jeg husker kun de lyse ting, jeg husker ikke den angst den sorg vi begge følte dengang, jeg husker kærlighedens lyse følelser der rev os med sig, sorgen er væk og dog den lever ind imellem stadig i mig. Jeg drømmer om at vi fik et liv sammen, tænker over hvordan vores liv var blevet, om vi fik levet de drømme ud som vi havde, fik set det vi ville, og om vi stadig ville være sammen….

Det vælger jeg at tro vi gjorde, også at vores liv sammen med vore børn var lykkeligt, vor kærlighed bandt os sammen. Jeg ved at mit liv havde været meget anderledes og min skæbne ville have været en helt anden. Om den havde været lykkeligere ved jeg ikke men det vælger jeg at tro. Jeg ved også at du er omkring mig stadigvæk, du passer på mig og jeg kan føle din kærlighed omkring og i mig…..

Tak min skat fordi du var mit livs første kærlighed. Tak for alt du gav mig. Tak for den kærlighed du gav mig.

Hvil i fred min skat, vi ses igen engang når turen er min….

Feriegryde

Inden ferien ville jeg rydde op i kæleskabet og fryseren sådan bare for en ordens skyld… :-) Og fandt så lidt rester jeg tænkte jeg kunne lave en gryderet af som jeg så kalder feriegryde noget skal den hedde og restegryde er ikke et navn :-D
Jeg fandt dette:
1 svinemørbrad ( kan være alt muligt reelt kød)
4 mellemstr løg skåret i kvarter
1 pk tyndtskåret bacon skåret i strimler
1 pose kartofler
1 ps blandede frosne grøntsager
diverse krydderier og smagstilsætninger
Salt og peber
1 ds flåede tomater hakket

Skær den rensede mørbrad i tykke skiver, bank med håndfladen og vend i lidt mel, brun kødet let og hæld løgene ved sammen med baconen, når det tager farve så hælder man vand på til det dækker lige knapt, drys de krydderier og salt og peber ved og lad somre i ca 30 minutter.
Hæld de flåede tomater ved sammen med en smule paprika og giv det 10 minutte mere og jævn det så. Jeg smagte til med en smule dijonsennep jeg havde ståenede i et glas der skulle tømmes.

Server med stegte kvarte kartofler der drysset med lidt hvidløg og persille, samt de letkogte grøntsager.

Kartoflerne koges og pilles, afkøles og skæres i kvarter, steges let på en pande i lidt olie og salt til de tager en smule farve.

Smager skønt…kan sagtens bruges som gæstemad. Har frosset resten ned i portioner til en anden gang.

Billedet af retten sættes ind en anden dag…. :-)

Mine rejser

Mine rejser og ferier har som regel foregået i Danmark og Sverige, men jeg har da været på ferie i Europa, både med min familie ( mor og far) og alene sammen med enten far eller mor…  Hvorfor jeg skriver dette, er den simple årsag at jeg kom til at se en blog på min vej rundt i Bloguniverset, og den havde et verdenskort sat ind, dette synes jeg var sjovt at se. Så jeg fik lyst at prøve det selv, så her er et link til mit verdenskort… og de lande jeg har besøgt… Jeg kan ikke få det til at fungere … så det bliver rettet når jeg får lidt hjælp af en der kan.. :-)

http://www.ammap.com/visited_countries/index.php

Mine lande er : Danmark rundt, Sverige, Tyskland rundt,Schweitz, Østrig, Norditalien, Spanien, Grækenland.

Afrejse ændret til 2 juni….

Som overskriften siger, så er vores afrejse ændret til den 2 juni, vi skulle have fløjet den 31 maj, men da Cimber Air gik konkurs,  og næste dag rejste sig igen, men med få flyvninger ja så røg vore billetter desværre, gudskelov havde vi en pakkerejse og var derfor sikret nye flybilletter, hvis det kunne lade sig gøre, og ellers pengene tilbage til at købe en ny ferie for andet steds…

Det blev andet steds…. vi fik en ny rejse hos Apollo Rejser, men desværre kun for en uge i stedet for vore 10 dage, men igen hellere kun 7 dages ferie end slet ikke nogen ferie…

Vi skal stadig til Kreta, men det er så et nyt hotel, det hedder Menia og det ligger ude i Plantanias, hvor vi før har boet, så vi kender jo området til fulde, og det er jo fint nok synes jeg… : http://www.apollorejser.dk/da/vores-rejsemaal/europa/grkenland/kreta/platanias/accomodations/pages/menia.aspx

Det ser ud til at være et lille og hyggeligt hotel, med en restaurant så vi har tilkøbt morgenmaden, men resten napper vi ude i byen ganske som vi plejer, vi holder jo af at finde små hyggelige steder at spise og det er der i fulde mål, plus så plejer vi at tage ind til Chania by, og finde de små listige steder vi plejer at besøge, når vi skal have billig med god gedign mad.. så intet er nyt for os der heldigvis.

Jeg er lettet over at vi kommer af sted, over at vores ferie ikke røg i vasken, og over at jeg stadig får lov at nyde turen sammen med min ven… det er en stor glæde at feriere sammen med ham, og vi har det sjovt og hyggeligt sammen…. Selvom vi er superforskellige, så kan vi på ferien finde sammen som rejsekammerater og får en skøn ferie sammen hver gang. Så den 2 juni skal kun lyde fra mig en ting…:

Crete here I come…. I´ll be seing You soon….

Billedet herunder er fra Agia Triada Klosteret som jeg omtaler i mit forrige indlæg…. et smukt kloster jeg har besøgt 2 gange før og som vi skal se igen…

.

Nutid, fremtid og hvad så..

Nutid,fremtid og hvad så

 

Åååårh ja, nutiden byder den på noget særligt… Jo ja i denne uge ikke meget da, i morgen en tur til byen og i banken for at indkøbe lidt €, ned og hilse på min gamle arbejdsplads, derefter lidt indkøb og så ellers hjem og hjælpe min mor med lidt indkøb for hende.

Senere i morgen kommer sønnike til en gang stegt flæsk med persillesauce, og så er der lagt op til en gang snak og råhygge… Torsdag de daglige indkøb hvis de er nødvendige, og ikke meget andet…. Fredag store bededag…. Nej ikke engang hveder, jeg gider ikke at spise dem, så gider ikke at spilde penge på at købe dem… Så hellere et frisk sigtebrød med ost på…. Det smager meget bedre i min verden.

Weekenden en tur ned til byen, måske hvis jeg har lyst, en brunch på min yndlings cafe alene eller sammen med en veninde, det vides endnu ikke… men det gør ikke så meget, jeg hygger mig også i mit eget selskab…

Mandag en dag jeg glæder mig meget til… jo jeg skal til frisøren, have trimmet hårtoppen den trænger bare så meget, jeg er godt langhåret, ned til skulderen eller længere er mit hår …det var en prøve men jeg ved ikke rigtigt, så der ryger en ordentlig bid på mandag….. Så kan jeg se lidt pæn ud i hårtoppen til  Linie 3 den 12 og til min ferie… :-D

Og så afslutter jeg jo mit forsøg inde på Bispebjerg, der er så gået 1,5 år med biologisk medicin for min psoriasis, 1,5 år med smil, grin gennem tårer, ophealing af min hud på mirakuløs vis, og tårer fordi proriasisen er på vej igen…. Men det vidste jeg jo godt, det gør bare så ondt alligevel, for nu venter mere salve og cremer forude, store tykke sår og en forbasket kløen som jeg bare hader…

Jow jow, jeg kan sagtens få andet medicin, og kommer også til at få det uden problemer, jeg ved dog at den ikke virker helt så godt som den jeg har fået, men jeg håber bare at den kan holde psoriasisen nede i et fornuftigt leje, et leje hvor jeg kan holde det ud…. Dette foregår så også på Bispebjerg, men ikke med de samme personaler, men med nye og garanteret også dejlige personaler…. Plus den overlæge som lige har forestået forsøget…. Så nogle kendte ansigter bliver der heldigvis…  Men det bliver så ikke så tit som under forsøget heldigvis da, indtil nu har det været en gang pr måned, men nu bliver det vidst kun til hver 3 måned fremover…. Og det er okay… bare jeg får en kørsel hver gang, og det får jeg vidst…

Fremtid er også samtaler med kommunen, om hvad jeg skal fremover, om jeg bliver visiteret videre til en pension eller om jeg forbliver i flexjobgruppen…. Jeg tør end ikke at gisne om noget som helst…. Da den del af min fremtid er så usikker …. Desværre.

Fremtid er en tur til Fyn på familiebesøg, dog kun en endags tur i starten af juli, men jeg glæder mig usigeligt alligevel. Vi ses jo ikke så tit men kun en 2-3 gange årligt så tiden sammen nydes til fulde når vi ses.

Måske en fætter/kusinefest engang i august/september men det er kun på tegnebrættet endnu, da min bror med familie skal en tur til Amerika på ferie, de bliver væk i omkring 18 dage og skal køre selv en del af vejen, jeg kender ikke deres rute endnu, men får den vist at vide når jeg ser dem… det bliver sjovt at følge dem på landkortet…. Jeg under dem en dejlig tur sammen, for det fortjener de alle 3.

 

Men nutiden igen…. Den presser sig på …. min ferie ….. ordet smager godt .. :-D Jeg skal en tur til min yndlings Ø Kreta … Jeg rejser den 31 maj og er væk i 10 dage, jeg glæder mig så meget…. Vi har bil under hele ferien og planlægger at gøre som vi plejer nemlig kører selv rundt og ser det vi har lyst til.

Dog med små planlagte gensyn naturligvis, en af dem er til Agia Triada klosteret , http://www.aerenlund.dk/kreta/akrotiri.asp en lille triade af 3 klostre, det er dog kun det ene vi besøger, Agia Triada er et kloster som restaurerer ikoner og andre religiøse ting, samt dyrker oliven og vin som de så sælger til besøgende…. Der er en museumsbutik med oli og vin samt forskellige ting bla små ikoner som er så smukke, og de gængse souvenirs som de sælger for at få penge til deres kloster.

Vi skal derud for 3 gang, jeg bliver helt glad ved gensynet, for kirken derude er så smuk… jeg får tårer i øjnene og mit hjerte bliver så roligt, det er så smukt at jeg slet ikke kan retfærdiggøre det ved at beskrive det, men jeg skal prøve. Når man kommer ind i kirken, er der et rum hvor man kan tage et lys og tænde samt i de fleste tilfælde en olivengren som man kan tage med sig eller lade ligge ved lysene… Så går man ind i kirkens rum hvor man fornemmer dens storhed, og kommer ind til selve alterrummet… der er ikke nogen siddepladser andet nogle få til præsterne og ældre menneske samt gravide, alle står op under kirkehandlingen, man går ind og ud af kirken under gudstjenesten og det er så frit men med en rummelighed så stor.

Når man så kikker sig omkring så ser man de forskellige ting, man ser den omhu kirken er pyntet med, tingene er så smukke at man bliver andægtig, jeg føler mig som et med kirken i den korte tid jeg er der, oppe i loftet er der et stort stort maleri af Jesus, dette er så smukt med en baggrund af den smukke blå farve som grækerne er så kendt for… Jeg plejer at lade mine tårer rende, og jeg smiler stille imens jeg stille går rundt derinde…. Vi er ikke derinde under gudstjenesten, men kun i besøgstiden, men man fornemmer hurtigt at kirken er fint besøgt, at den nænsomhed munkene lægger for dagen også er gældende herinde i kirkerummet. Jeg glæder mig usigeligt til at gense den klosterkirke igen det er sikkert, jeg trænger til at få mit skud af velsignet ro og religiøsitet derinde.

Naturligvis skal vi rundt på Kreta også, vi plejer at se på et kort og så prikker vi til de ting vi synes vi kunne tænke os at se. Vi planlægger ikke så nøjagtigt, men lader os flyde med lyst og energien. Jo vi planlægger overordnet lidt men igen det kommer an på og så videre. Det er jo trods alt 3 gang vi tager til Kreta sammen og min 4 gang på Øen. Hovedstaden Chania smutter vi jo også rundt mange gange, og gør vore ture rundt i byen større og større for hver gang vi er dernede, plus vi spiser ude hver dag… Vi har kun morgenmad med på Hotellet vi skal bo på …det hedder for øvrigt Nireas og ligger ca 4 km udenfor Chania  http://www.nireashotel.gr/index_dk.php  Det ser ret hyggeligt ud synes jeg, vi kender det ikke men det er ligegyldigt, vi skal ikke være så meget på hotellet, så det er godt nok til os.

En ting vi også glæder os meget til er jo maden, den lette men yderst lækre græske mad, som man bare ikke kan lave på samme måde hjemme, de krydderier, smagstilsætninger og sammensætningerne af forskellige ingredienser er unik. Jeg holder meget af den jævne græske/kretinske bondekost, den er enkel og den smager så vidunderlig og jeg forsøger naturligvis at lave noget der mindre om herhjemme. En ting der står fast på menuen dernede for os er den græske salat, med de solmodne tomater, smagfulde agurker, salaten og den fulfede fetaost som ligger i tykke skiver, alt sammen dryppet med en smule god olivenolie af egen avl og drysset med lidt timian…. Jamen sammen med et godt brød så behøver man ikke mere til frokost. Vi spiser naturligvis også mange andre retter, men altid med en god salat til…. Som regel deler vi en salat, en omelet og en omgang anden mad f eks mousakka  så får vi mere end rigeligt o det smager bare så vidunderligt det hele…

Denne ferierejse er mit års højdepunkt, den er også en gave fordi jeg fylder halvrundt i efteråret, og den er en ferie til fulde og en oplevelse af de skønne … så at sige jeg glæder mig er vist ikke at overdrive…. snarere tværtom.

Ellers er der vist ingen nyheder i den nærmeste fremtid…. Men måske bare oplevelser, samvær med min familie, hygge med venner og bare nærvær i fulde mål i den grad det er mig muligt… Og nogle undersøgelser på hospitalet i juni efter ferien…. Men mere om dem en anden gang… måske…J

Det var ordene denne gang…. Som jeg siger jeg skriver kun når jeg har noget at sige eller fortælle…. Ellers er det meningsløst for mig at nedfælde ord for ord….

Påskesalat til en

I dag lørdag gad jeg ikke lave mad, så da jeg handlede ind, købte jeg ind til min gode kartoffel/skinke salat.

1- 2 bage kartofler ( bages som du plejer)

1/2 agurk skåret i grove kvarter

2 tomater skåret i både

1/2 pose radiser skåret i grove kvarter

1/2 bdt purløg hakket

1/2 bg creme fraiche 6 % blandet op med 2 spsk ketchup og smagt til med hvidløgssalt

2 sk middagsskinke skåret i grove tern

Anretningen:  Tag det grimmeste af skrællen på dine bagekartofler af og smid den væk, læg nu dine katofler på en tallerken, hæld dine grøntsager over og hæld så din dressing over i den mængde du kan lide det, drys med purløg og spis så… mums…  Nyd gerne et glas iskoldt hvidvin til…..

Dessert…. bruger jeg ikke, men kan finde på 2 stk knækbrød med en god mager ost i tykke skiver og lidt hakkede radiser på.. til aftenteen…

En endnu bedre påske er jeg sikker på…

En rigtig god påske

Jeg tror det bliver en rigtig god påske, jeg har lige opdaget at jeg har tabt mig næsten 6 kg siden sønnike er flyttet hjemmefra, jeg kender også grunden dertil… hehe, dovenskab ren og skær dovenskab… Jow altså jeg gider ikke at lave varm mad hver dag, jeg gider slet ikke at spise den, så jeg er hoppet over hvor gærdet er lavest, og spist rugbrød samt lette småretter…..

De små retter har ikke alle været lige sunde, men de har mættet, til gengæld spiser jeg meget mere frugt og grønt end før, fordi de i mangel af bedre mætter og sammen med mine rugbrødsmadder så har jeg spist det som en del af mine hovedmåtider….. altså når jeg nu ikke gad at lave varm mad vel og mærket.

De små retter jeg har haft lavet, har så været lune frikadeller, lun ribbenssteg, tarteletter, kyllingebryst med salat… osv osv…. alt sammen med en masse grønt og/eller frugt til…. Jeg har som regel lavet min varme mad til kl 17 og så har jeg nappet frugt som guf senere…. min mrorgenmad har bestået af frugt og ost, og frokosten er 2 halve stk rugbrød med f eks lun leverpostej/lune deller eller alm pålæg på…. og igen masser af frugt og grønt….

Måske ikke den ideelle slankekur, men den virker for mig, jeg bliver mæt, jeg får frugt og grønt samt kød og eller kartofler så godt som hver dag, men jeg har sat mine portioner ned til det 3/4 af det jeg plejer at spise, netop ved at spise på frokost tallerkner, jeg pynter min mad, og jeg spiser med kniv og gaffel, er længere om at spise den og sjovt nok bliver jeg mere mæt end før….

Gevinsten er så et tab på ca 6 kg og tøj der igen kan nå ordentligt…. … Jaja jeg har tøj i flere størrelser, da jeg har en yoyovægt, den ryger op og ned som det passer den, og jeg er ikke i hopla til at være på skrunk resten af livet, men vil hellere forsøge at passe på så godt jeg kan….. og skulle det smutte så er det okay….. jeg overlever sikkert…. Jeg skal sgutte imponere nogen, men bare kunen holde mig selv ud…

En fordel ved dette tab, har så været at vandet i mine ben er væsentlig nedsat, min vejrtrækning en anelse bedre, netop pga vandet der er forsvundet så jo en gevinst af de gode….. Og nu påsken, hmmm jeg skal sammen med min familie, og min herlige gode ven ud og spise på Restaurent Far til 4 i Gilleleje, et usandsynligt lækkert påskebord er jeg sikker på iflg deres beskrivelser så er jeg sikker på ikke at gå sulten derfra….

Så jeg glæder mig til at frådse…. jeg ved nemlig at jeg hurtigt bliver mæt…. så jeg skal kun smånipse til det hele for at nå at smage så meget som muligt…. herligt med god mad, man ikke selv har lavet. Mht tabet af de kg så er jeg bare superglad, for de har drillet mig i flere år nu, ja siden jeg stoppede med at ryge for knapt 4,5 år siden, der røg der nemlig 30 kg på og kun de 12 kunne jeg få smidt….. men nu mangler jeg kun 11 kg så er jeg nede på min kampvægt igen…. Jeg kan så håbe at det kommer stille og roligt i løbet af året der går….

Vil da så lige slutte med at ønske alle en rigtig dejlig påske med alt hvad dertil hører og bare håbe at I får en ligeså god påske som jeg gør….

Helle…..

 

Glædelig Påske

Jeg vil da lige benytte mig af lejligheden til at ønske folk en glædelig påske derude i de danske ganske land…. Jeg håber at vejret arter sig nogenlunde, så man kan komme ud i luften som har så godt af os … :-) Pas nu på jer derude..

Glædelig Påske..

Helle

 

Previous Older Entries

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.