Fugleungen forlader snart reden……

Min sønnike har fået en kollegielejlighed her fra den 15 januar, en mærkelig følelse at vide, jeg ved godt jeg bad ham flytte, men alligevel….   Men alligevel her bliver sgisme tomt ingen sønnike der kommer buldrende hjem, ingen at lave mad til, ingen at diskutere med, ingen der bare er hjemme når man har været ude….. slet ingen….

Sidder her og fordøjer det, da jeg i sep-ok havde mit ene ben i forbinding havde jeg et opgør med sønnike, hvor jeg måtte bede ham flytte, så snart han fandt et sted at bo i…. og det er så nu. Han har længe ville flytte hjemmefra, for at kunne lære at klare sig selv…. Og jeg har naturligvis forsøgt at støtte ham så godt jeg kunne, men også snakket med ham, om at han skulle vente, til han skulle på Universitetet, sådan så han kunne bo i den by hvor han skulle studere….

Men da han skabte sig, da jeg var syg og ikke kunne gå, så fik han trådt så meget på mig at jeg ikke kunne mere, jeg bad ham derfor om at finde et andet sted at bo i…. Jeg ville ikke finde mig i mere pis, hysteriske anfald over at jeg var ditten og datten, han kunne ikke ditten og datten … og for resten så kunne jeg vel selv gøre alt det, jeg havde aftalt med ham, om at hjælpe mig med, mens jeg rendte med krykker…. Så måtte jeg bare sige stop.

Og nu skal det ske, ikke kun fordi jeg bad ham flytte, men bestemt også fordi han selv vil, han har ønsket at flytte nu i næsten 2 år, men kunne også se det fornuftige i at bo hjemme, så længe han gik i gymnasiet, og bare skulle koncentrere sig om sin skole. Nu starter han her den 16 på et gymnasialt kursus i kemi og fysik, som skal få han samlede karakterer op en tak, samt hans eksamen som den skal være, når han skal søge ind på uni… Så at han samtidig skal flytte så tidligt i forløbet ,er så godt nok, så det ikke er for tæt på eksamen…. Men omvendt så er det en omvæltning for os begge.

For mig er det underligt, at han forlader hjemmet, flytter ud og bliver sig selv…. Den tomhed jeg følte i sin tid da han var på Efterskole … den tomhed vil nu blive en del af mit liv, den frihed jeg får… hvad fanden skal jeg fylde den ud med….. puhhhh den var sværere…. Der skal tænkes kreativt nu så jeg ikke sidder og tuder, og savner sønnike de første måneder, jeg skal godt nok starte i arbejdsprøvning, så der går tiden fint, men jeg skal også rokere rundt i lejligheden, jeg overtager sønnikes store værelse, og bruger mit eget meget mindre som gæsteværelse.

Her skal males, og ryddes op både i kælder og lejlighed, så jeg på ny får et pænt hjem, vi har gennem et års tid samlet ind til sønnikes udstyr … og det fylder. Så han ikke skal bruge for mange penge i starten, af de penge han har sparet op selv. Jeg har gemt gryder, sengelinned, håndklæder, viskestykker, forskelligt tupperware, lidt fade/skåle i ildfast, krus, og bestik så der mangler kun tallerkner og kopper… Knivsæt har jeg også til ham, det er ting jeg arvede efter min mormor, som jeg så sorterede så jeg kunne give sønnike noget med hjemmefra.

Så jeg må jo tage et rum af gangen ommøblere, og få malet og gjort pænt indtil det hele ser ordentligt ud igen, samtidig skal jeg have en ny seng, men det må vente i første omgang skal jeg male og det må jeg selv gøre, har ikke råd til at få nogen til at gøre det for mig, godt jeg ikke er bange for højder. Det bliver noget i stil med en væg af gangen, og så flytte over til siden…. Eller noget i den stil

Jeg skal så lave min soveværelse om til gæsterum, men også som kontor, hvor min pc skal stå, samt en del af mine bøger, så jeg får nogle af dem væk fra stuen, jeg skal så også flytte rundt på møblerne i stuen så her bliver lidt anden plads, og jeg skal have lavet et læsehjørne i det nye soveværelse, med en dejlig stol og en fodskammel samt et tæppe…. Og en lille radio… med mulighed for at spille cd.

Mit køkken skal så lige rokeres lidt rundt, men skal stort set forblive som det er, kun køleskab/fryser skal ned og stå på gulvet, det står i dag på et skuffedarium, så jeg intet kan nå, men det nytter jo ikke når jeg er alene, for er nok ikke sikker på at jeg kan blive ved med at klatre op og ned. Så det skal lige laves lidt om…. Men det er ikke noget…. Det er hurtigt klaret. Og måske skal jeg have sønnikes gamle tv op i det nye soverum, sammen med hans gamle video så jeg har video begge steder…. Og kan se en film  engang imellem inden jeg skal sove.

Det har været en drøm i flere år nu at få en læseplads med musik eller tv i et lille hjørne i mit soveværelse. Plus jeg har mulighed for at få sat mine klædeskabe op på samme side så de kan udfylde den plads de skal med tøj og ikke al sønnikes skolesager… men da der ingen skabe er her så var det en løsning da vi flyttede ind. Nå det er dagdrømmeri, men de kan blive mulige nu og det er dejligt.

Nu må jeg se hvordan det hele spænder af og så tage den derfra….. foreløbig er det hamrende svært at tænke på at fugleungen flyver fra reden … Jeg ønsker for ham at vingerne bærer ham godt igennem livet, at han får sine ønsker opfyldt på den gode måde, at han klarer sig godt i livet …. Andet ønsker jeg ikke ….

Elsker dig sønnike   … og vil savne dig i det daglige, ved jo du kommer hjem og spiser på skift hos mig og mormor de første måneder da der er lavvande i kassen og dette r den måde vi kan hjælpe dig på spise hos os og give dig med hjem så du klarer dig…. Indtil du starter på Uni…..

Pas på dig derude i den rigtige virkelige verden så den ikke æder dig levende. Men husk jeg er her altid for dig og vil altid være her…. jeg svigter dig ikke…. uanset hvad

8 kommentarer (+add yours?)

  1. Marianne
    jan 31, 2012 @ 00:57:24

    Hej Helle :)
    Tak for en god blog – har læst lidt tilbage og sikke et forløb du har haft med den arbejdsprøvning i sommer! Ja, jeg kan kun være enig i, at det er da det mærkeligste slags arbejde/aktivering, man kan blive sendt ud i….Og du havde det jo ikke godt i forvejen, kan jeg forstå, med smerter, o.s.v.. – så dette lod det da ikke til, at der blev taget hensyn til fra kommunens side?!
    Nogle gange undrer man sig over, om nogle af disse mennesker, der sidder i disse jobcenter/aktiverings-tilbuds stillinger er rigtige, medfølende mennesker, eller det blot er en slags robotter, der er ansat til at følge reglerne og ikke tage hensyn til det enkelte menneske…
    Med hensyn til din søn og at han vel nu er flyttet hjemmefra, ja så går der nok en god rum tid, før du helt vænner dig til at være dig selv igen og virkelig nyde din nye frihed :), men dejligt at du nu har mere plads til dig selv og kan starte et nyt liv, så vel som han kan – det er jo rigtig spændende for ham at prøve kræfter med livet, på egen hånd nu; og nok også lidt skræmmende…
    Kh Marianne

    Svar

    • hebiha
      jan 31, 2012 @ 07:40:39

      Hej Marianne

      Jamen jeg er kun glad hvis nogen kan bruge mine skriblerier til nogte, eller om ikke andet til at få forståelse for at det ikke er så morsomt at være i hænderne på en kommune. Jeg vil så sige at min sagsbehandler jeg har nu gør hvad hun kan for mig, så hun følger bare de regler hun skal… og hun har ikke opfundet dem… Mht til arbejdsprøvningning og de kurser så er det så idiotisk, at man tager sig til hovedet, tænk man sidder og beslutter at voksne mennesker skal samle dimser med dingenoter for at beslutte om folk er raske nok eller ej, eller sidde ved de samme kurser time efter time, uge efter uge og måned efter måned, for at starte forfra når kommunen ikke ved hvad de skal sætte en til….. Så er det jeg tænker……. spild af gode skattekroner. Sæt mig dog til noget fornuftigt, eller giv mig et kursus hvor jeg føler jeg bliver brugt.

      Fra midt januar og til påsketid, er jeg i arbejdsprøvning på min gamle arbejdsplads, min gamle chef foreslog at vi fik slået en ” hvid pind gennem den lort ” ja undskyld udtrykket, men hendes udtryk….. Jeg har jo en flexjob bevilling, men kan ikke arbejde i det job mere, det var i en guldsmedbutik, men kommunen bliver ved med at sige jeg skal ud i det samme igen og igen…. så det havde jeg hældt ud af ørerne til min gamle chef, og hun valgte at tage mig ind i arbejdsprøvning, i de samme funktioner som jeg var i før. Så kunne vi en gang for alle modbevise kommunens ideer med at jeg sagtens kunne stå op i timer, eller rende rundt på et butiksguld…

      Allerede nu har jeg svært ved en del ting, bl a ved at stå i butikken, så jeg er nu i baglokalet og laver forskelligt, og kun en smule i butikken, dvs jeg ikke engang en måneds tid kunne holde til at være ude i selv butikken, jeg er derude hvis de andre er optaget og der kommer en kunde mere…. ellers ikke…. Når jeg har fri ved ca 15 tiden er jeg bare flad, jeg er der kun i alt 12,5 timer på en uge…. så jeg er ikke overbebyrdet med arbejde, men kroppen siger stop. Jeg har forskellige sygdomme, og smerter så jeg kommer igennem dagen med smertestillende, og ja flere end jeg plejer. Plus jeg har KOL( rygerlunger), atsmatisk bronkitis som gør jeg ikke kan få vejret ret godt i denne tid, så det har en stor indflydelse også.

      Jeg går og venter på at komme på et KOL-hold via kommunen, men selvom det er anden gang der bliver søgt så har jeg stadig intet hørt om jeg er optaget elller ej…. Og jeg ville have en god gavn af det motionshold for KOL-patienter, fordi jeg både ville kunne tabe mig en smule ..jeg har en diabetes 2 og jeg har det der hedder lymfeødemer i mine ben ( vand i benene i stor grad så benene er som stolper) så noget motion ville gavne mig meget, og jeg har ikke råd til at betale for et fitnesscenter selv….. og slet ikke nu sønnike er flyttet….. fik lige besked på i går at jeg falder i boligsikring også selvom sønnike er flyttet…. jamen tak for det kommunen…. :-( endnu et slag i hovedet på en der ligger ned.

      Jeg har forskellige sygdomme at kæmpe med og har haft de fleste i flere år, med en del store smerter og med andre gener, faktisk siden 1983 har jeg været syg i perioder af mit liv, og det er så eskaleret hen af vejen, og nu er det så som det er….. rent ud sagt noget hø. Og nej det bliver ikke meget bedre, men kan stagnere, så jeg får lidt ro på i perioder. Jeg har søgt om fortidspension 3 gange og fået afslag hver gang med beskeden om at jeg ikke var syg nok…. nej okay, skal jeg stå med manglende lemmer før jeg er syg nok eller skal jeg ligge i en kiste… Det er så svært at få en pension idag at jeg slet ikke fatter dem der får den sådan uden videre…. faker de eller er de fulde af løgn… ja jeg ved det ikke.

      Sønnike er først nu her de seneste dage begyndt at sove i sin lejlighed, han skulle have de møbler han har købt, før han kunne være der, og det er underligt at gå i seng uden at han er inde på den anden side af væggen, han spiser endnu hjemme, da han ikke har sit køleskab endnu, han skulle have et nyt fra kollegiets side, da det var i stykker det der stod der, plus han venter på en lille miniovn, men det hele kommer i denne uge så efter den kommende weekend så er han flyttet helt…. Og jeg har sagt at når han engang imellem kommer forbi herhjemme til en gang mad, får han med hjem til et par dage, hans Su er jo ikke en herregård, så min mor og jeg vil hjælpe ham i den grad vi kan…. jeg med lidt mad, og min mor med lidt kroner og øre….. Dette er dog kun til han kommer på Universitetet til aug/sep så får han en revalidering, da han er Aspergers Syndrom handicappet i en lettere grad, så med en reva vil han kunne klare sig økonomisk og det er fint ….

      Lige nu hjælper Reva ham med togkortet ind til det studiested hvor han læser nogle gymnasiale fag så han forbedrer sin eksamen, plus får de fag han ikke fik i sin gymnasietid, da der ikke var tilmeldinger nok…. han gik på den gammelsproglige del. Og manglede matmetik og fysik/kemi da han var færdig der, så han måtte tage disse fag på den gymnasiale ungdomsuddannelse bagefter, og det er fint nok, han har ikke ligget på den lade side…..

      Nå men dette blev en længere afhandling som svar til dig… men jeg følte der måtte forklares en del for at du fik et ordentligt svar….. Og dette svar kan jo også stå som et blogindlæg i forlængelse af det andet…. *S*

      Tusind tak fordi du gav dig tid til at læse men blog, og kom med en kommentar, det giver mig mod og lyst til at skrive mere, så ved jeg af nogen læser med derude…. Jeg ønsker dig en god dag.

      Mange kærlige hilsner
      Helle…..

      Svar

  2. Marianne
    feb 01, 2012 @ 22:39:20

    Tusind tak for dit lange svar! :)

    Ja, “what doesn’t kill you, makes you stronger”, men jeg må da nok sige, at du har været igennem en hel del, i dit liv.
    Håber du snart kommer på det KOL-hold og ikke skal vente alt for længe på det – mere end du har ventet i forvejen.
    Ja, med hensyn til butikken, er der da ikke noget, der tyder på, at det job for øjeblikket er særlig godt for dig…men godt at du har en god sagsbehandler, som gør hvad hun kan for at hjælpe dig bedst muligt.

    Med hensyn til at søge om førtidspension, så har jeg hørt dette mange gange før, fra folk, der har forsøgt, ligesom dig, at få det og som, ligesom dig, virkelig har brug for det – for det er da helt klart, at det har du.. og som også har fået afslag og begrundelsen: du er ikke syg nok! Det er fuldstændig ubegribeligt, at det skal være på den måde…der er da gået HELT kuk i systemet, der skulle arbejde for borgerne og ikke imod dem.

    Det er en heldig søn, du har, som har så god en mor som dig :)
    Dejligt for ham at vide at hans mor og mormor er der for ham og hjælper ham med mad og diverse…og godt at han kan blive støttet økonomisk med en Reva.

    Og ja, skriv endelig videre, Helle – det betyder noget – og jeg er sikker på, at der er flere, der læser med, som også synes dette :) – selvom det ikke lige kan ses, ved at de ikke kommenterer.

    Jeg ønsker dig en fortsat god aften – og god bedring – sender dig healende, lyse tanker og masser af god energi!

    Mange kærlige hilsener
    Marianne

    Svar

  3. hebiha
    feb 02, 2012 @ 22:53:53

    Hej Marianne

    Endnu engang tusind tak for din venlige kommentar, det betyder rigtigt meget at nogen læser med derude….. at folk skriver deres mening til mig, at de giver deres besyv med….

    JA jeg er enig med dig i at der er gået kuk i systemet, men det handler nok i bund og grund om misbrug af systemet fra første færd, og nu hvor folk har behov så har man lukket kassen alt for hårdt i, og kan slet ikke skelne mellem snyd og rigtige syge mere… Kommunen skal ikke engang rette sig efter en lægekonsulent, hvis kommunen ikke mener at klienten er syg, f eks hvis der tidligere i forløbet er forkerte udtalelser så kan man konsekvent henholde sig til disse…. og det er det man gør med noget af min sag.

    Jeg har skarpt kritiseret måden, og jeg har bedt om at få skrevet ind i journalen at jeg protesterer imod den måde man bedømmer mig, og det står også sort på hvidt nu…. det har bare taget sin tid, og jeg kritiserer det konsekvent hver gang jeg kan. Det er urimeligt at en læge der ikke kender til mig eller ved hvem jeg er, skal dømme mig på et for tyndt grundlag, og at kommunen udfra dette dømmer mig til ikke at fejle noget jeg ikke kan blive rask af… Lige der gav jeg op i et langt stykke tid…. og der forsøgte jeg at gøre hvad man bad mig om, men måtte opgive gang på gang.

    Og trods det at jeg er i arbejdsprøvning så skal jeg til møde med min sagsbehandler midt i et forløb, hvilket jeg ikke fatter, da jeg mens jeg er i arbejdsprøvning ikke hører under den normale sagsbehandler men en helt anden…. Men nu går jeg til møde og så tager jeg den derfra. Og ser hvad det er de vil mig snart.

    Jeg takker for det healende lys og de lyse tanker, jeg healer selv via fjernhealing, og sender også lyse tanker, på min måde….. nemlig som gyldne brusebade….. så man bliver renset helt.

    Jeg takker fordi jeg måtte låne dine øjne :-) og via dem se på mig selv og min sag på en anden måde….

    Mange kærlige hilsner
    Helle

    Svar

  4. Marianne
    feb 05, 2012 @ 13:04:11

    Velbekomme :)!

    Ja, du har nok ret i, at systemet er blevet misbrugt også, måske en gang for meget og derfor bliver der strammet op i disse år – men det går desværre alt for ofte ud over de forkerte…..
    Det er godt, at du protesterer og at det bliver skrevet i din journal og det med den læge, der ikke en gang kender dig – ja, det er jo langt ude, men har desværre også hørt dette før…

    Det undrer også mig, at du skal til et møde med en sagsbehandler mit i din arbejdsprøvning – interessant hvad der kommer ud af det møde.

    Ja, healing er godt, både til én selv og andre :) – og vi kan jo sende den gode healende energi ud til både vores venner og “fjender”…

    God søndag Helle –

    Mange kærlige hilsener,
    Marianne

    Svar

  5. hebiha
    feb 05, 2012 @ 22:46:12

    Kære Marianne

    Endnu engang tusind tak for dine venlige og søde kommentarer, de viser mig at det nytter at skrive og at det nytter at protestere, bare det at en har læst mine ord, hjælper mig meget, for det giver mod til at komme videre, mod til at blive ved…. og mod til at rejse mig mod den magtkamp der kommer ….. mellem kommunen og mig.

    Tak for alle dine healende tanker og gode ønsker om lysende energi….. det varmer mig mere end du ved.

    Også en ny god uge til dig og dine.

    Mange kærlige hilsner
    Helle

    Svar

  6. Marianne
    feb 08, 2012 @ 11:41:40

    Velbekomme Helle :)

    Og ja, kæmp endelig videre – det nytter noget!

    Håber din uge er rigtig god –

    Mange Kærlige hilsener,
    Marianne

    Svar

  7. hebiha
    feb 08, 2012 @ 20:05:31

    Endnu engang …. Et stort tak til dig Marianne…. :-)

    Mange kærlige hilsner
    Helle

    Svar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.